Charlotte Mikkelsen

Psykoterapeut MPF, cand.mag.

Ryesgade 29, Aarhus C – Tlf. 6126 0123

Velkommen  i Aarhus C eller online

På baggrund af 12 års terapeutisk efteruddannelse, har jeg viden og kompetence til at ledsage dig på din indre rejse til den forandring, du søger.

Hvilke problematikker kan jeg hjælpe med? 

  • angst, stress, tristhed, depressive tendenser eller for mange bekymringstanker
  • ensomhed, selvkritik, skam og følelsen af at være mindre værd end andre
  • uhensigtsmæssige følelsesmæssige mønstre i parforhold og relationer
  • indre uro og selvsabotage (trøstespisning, overpræstation, perfektionisme m.m)

Måske ser din situation helt anderledes ud? Der er mange veje ind i det terapeutiske rum og du er velkommen med netop din problematik.

At gå i terapi er en investering i din livskvalitet og dine relationer

  • Terapien er en mulighed for at undersøge dine reaktionsmønstre og mærke de følelser, der ligger bag din måde at være i verden på. 
  • Du får indsigt i, hvad der ligger til grund for dine problemer, så du kan slippe de forsvar, der engang var så nødvendige, men i dag skaber dine problemer. 
  • Terapien forløser følelsesmæssig smerte og blokering, så du bliver bedre til at rumme dine følelser og dermed regulere din ængstelse og dit nervesystem. 
  • Jeg hjælper dig mod større selvomsorg, bevidsthed og afklaring, så du kan handle mere hensigtsmæssigt og få mere livskvalitet. 

Du kan læse mere om terapien her.

Mange går i terapi i løbet af deres liv.

Forskningen siger at ca. 60 % af befolkningen har en tryg tilknytning og ca. 40 % har en utryg tilknytning. Den utrygge tilknytning ligger bag de fleste af de problemer, som bringer os mennesker i terapi. Beslutningen om at kontakte en terapeut kan være så angstprovokerende, at vi aldrig får handlet på vores behov for terapi. Vi får måske overbevist os selv om, at vores problem ikke er alvorligt nok til at opsøge en terapeut.  Eller måske lever vi i en tro på, at vi skal klare alting selv. Hvis du skammer dig over, at have brug for hjælp og ser det som tegn på svaghed, så vil terapi være den største gave du kan give dig selv. Terapien vil ændre dit verdensbillede, så du i stedet for at tænke “svaghed” vil begynde at tænke at vi mennesker alle deler den samme “sårbarhed”: At gå i terapi og blive bedre til at forvalte sin sårbarhed i kontakten med andre mennesker, opleves som en god investering for mange mennesker, der begiver sig ud på denne indre rejse.

At finde den rette terapeut

Det er vigtigt at finde en terapeut, hvor man oplever en god kemi og føler sig tryg. God kemi er dog ikke nok. Du skal også opleve, at du kommer i en meningsfuld proces, hvor du kommer i dybere kontakt med dig selv og har en oplevelse af at blive klogere på dine mønstre og det der begrænser dig. Og at du lige så stille begynder at handle anderledes i dit liv. 

Hvis du er studerende eller på anden offentlig ydelse får du lidt rabat.  Se priser 

Book en aftale

Læs mere om Charlottes faglighed